Med et væld af producenter og de mange markedsføringskoncepter, som de forskellige mærker bruger for at skille sig ud, er det ikke nogen nem opgave at vælge et par løbesko.
Her er nogle råd, der kan hjælpe dig med at identificere de vigtigste punkter, så du kan nyde din løbetur fuldt ud, uanset om du er asfaltløber eller trailløber.
De vigtigste punkter
- Løbetype: Terræn (asfalt, trail, blandet), distance (<10 km, 10 til halv, lange trails og maraton), intensitet (fritid, træning, konkurrence);
- Løbertype: løberens vægt og morfologi, skridt og fodafsæt (pronation, supination, hælafsæt, midtfodsafsæt);
- Skoens egenskaber: drop, støddæmpning, fleksibilitet, stabilitet, åndbarhed og vandtæthed.
HVILKEN TYPE LØBER ER DU?
TERRÆNET
Landevejssko er mere dæmpede, fordi stød på asfalt er meget mere traumatiske for muskler, sener og led end på stier og spor. Omvendt er der ikke behov for meget markante såler her, da greb ikke rigtig er et problem. Endelig er overdelen generelt lavet af åndbart mesh-stof.
Trailsko har, som du nok har forstået, (meget) kraftige såler for at sikre optimalt greb i alle typer terræn og under alle forhold (mudder, grus, tørt til meget tørt; fladt såvel som op ad bakke, ned ad bakke eller på skrånende strækninger). Naturligt terræn kan kræve mindre støddæmpning, men foden og anklen skal støttes perfekt. Disse modeller er derfor lavere (for større stabilitet), fastere og stivere. Derudover har trailsko ofte beskyttende indlæg (foran) for at beskytte mod stenslag og bruger slidforstærkede stoffer for at give den nødvendige soliditet.
Det skal bemærkes, atder også findes blandede sko, som er ideelle til løbere, der kan lide at veksle mellem asfalt og naturligt terræn med få ujævnheder, og som ikke ønsker at multiplicere antallet af par sko. Dette er en særlig interessant løsning for fritidsløbere, da denne type kompromis mellem ydeevne, greb og stabilitet er nødt til at fungere mindre godt end eksklusive modeller, uanset om det er på vejen eller på stien.
LÆNGDE OG INTENSITET AF INDSATSEN
Ud over terrænet kan dit valg være styret af distancen og/ellerintensiteten af indsatsen: Der er generelt sko designet til korte (op til 10 km) og mellemlange distancer (op til halvmaraton), der er kendetegnet ved større lethed og fremragende dynamik, og dem til lange distancer (maraton og lange og ultra trails), der er i stand til atmodstå de tusindvis af stød, som kroppen udsættes for.
Jo længere distancen er, jo mere støddæmpning og komfort har du brug for for at sikre den samme fornemmelse under hele anstrengelsen og for at beskytte din krop.
Ud over distancen kan intensiteten af indsatsen også være afgørende for valget af en bestemt model: fritid for den lejlighedsvise løber, der bare vil træne, træning for den regelmæssige løber (disse modeller har ofte bedre holdbarhed) og konkurrence, der udelukkende fokuserer på ydeevne ved at være designet til at løbe hurtigt, men på den anden side ofte har mindre holdbarhed.
LØBERENS MORFOLOGI
Alt dette skal dog vejes op mod din kropstype, da det samme par sko kan være egnet til en "let" maratonløber, mens en "tungere" løber ikke bør bruge dem i mere end 10 km for at undgå at risikere skader.
Generelt vil lette løbere vælge et par sko, der kombinerer respons og lethed, mens "tunge" løbere (> 85 kg for mænd og > 70 kg for kvinder) vil foretrække støtte til fod og ankel, stor stabilitet og meget støddæmpning, især i hælområdet, f.eks. med en skumsål med høj densitet.
TYPE SKRIDT
Indtil for få år siden blev graden af pronation betragtet som den afgørende faktor. Området var segmenteret efter dit skridt, så du skulle afgøre, om du var supinator (foden angriber på ydersiden), pronator (foden angriber på indersiden) eller universal (foden er flad og parallel med jorden, når du angriber).
I virkeligheden er det ligegyldigt, hvordan du angriber dit skridt, så længe du ikke får skader eller ubehag. I dag er de fleste løbesko neutrale eller universelle og passer til langt de fleste løbere. Og hvis det ikke er tilfældet, kan ortopædiske indlægssåler, helst fremstillet af en sportsfodterapeut, give dig den støtte, du har brug for.
Det, der bør vejlede dig mere, er den måde, du angriber underlaget på: hælafsæt eller midtfodsskridt. Generelt har begyndere og/eller langsomme løbere en tendens til at sætte af med hælen først, hvilket kræver meget støddæmpning bag på skoen og et højt drop (højdeforskel mellem skoens bagside og forside; se nedenfor).
På den anden side vil en mere erfaren løber have et såkaldt midtfodsskridt, hvilket betyder, at foden generelt hviler fladt, hvilket betyder, at stødbølgen fordeles bedre. Ud over at være mere effektiv er dette skridt også bedre for kroppen, da det reducerer stød og dermed risikoen for skader. I dette tilfælde vil et lavt eller endda intet drop være mere passende og effektivt.
ALT HVAD DU BEHØVER AT VIDE OM LØBESKO
Frugten af talrige videnskabelige undersøgelser og forsknings- og udviklingsarbejde er, at nutidens løbesko slet ikke ligner dem, der fandtes for et par årtier siden. Men hvordan finder man rundt mellem reel innovation og markedsføringskoncepter? Her er de vigtigste funktioner, du skal huske på, når du vælger et par nye sko.DRÅBEN
Som nævnt ovenfor er droppet højdeforskellen mellem hælen og forsiden af skoen. Selv om det er ret nyt, er dette drop-tal blevet vigtigt, og for mange løbere er det den vigtigste faktor, når de skal vælge en model frem for en anden.
Droppet varierer generelt fra 0 til 13 mm. Jo lavere værdi, jo fladere fod og dermed tættere på det "naturlige skridt", som er unaturligt for de fleste løbere, fordi det kræver en smule fodteknik og træning.
Begyndere og større løbere gør klogt i at vælge en model med højt drop - fra 8 mm og opefter - for at få god støddæmpning og reducere risikoen for smerter eller endda skader i læggen og hælen. Men på lang sigt kan effekten være kontraproduktiv og føre løberen ind i en ond cirkel: Et højt drop giver god støddæmpning, men kræver mere hælafsæt, som i sig selv kræver mere støddæmpning. Resultatet er en større risiko for traumer på lang sigt.
Hvis du er en erfaren, skarp løber, vil et lavt drop, mellem 0 og 6 mm, give dig mere føling med dine fødder og derfor være mere velegnet til dig, og det vil give dig mulighed for at komme tættere på det berømte "naturlige skridt", hvilket garanterer bedre præstationer og færre skader.
Hvis du vil reducere droppet, skal du gøre det gradvist, i etaper, ellers risikerer du at ændre din kropsholdning for pludseligt og skade dig selv.
Det skal også bemærkes, at droppet generelt er angivet for en standardstørrelse 43. Så for den samme model vil faldet for en størrelse 37 være lavere end for en størrelse 47. Det ville være mere passende at tale om hældningen mellem hælen og forfoden.
Der skal tages højde for andre kriterier på dette område, som f.eks. højde, da to sko med samme drop kan være radikalt forskellige afhængigt af højden på deres sål.
AMORTI
Jo højere sålen er, jo mere støddæmpning giver skoen, dvs. jo mere absorberer den stødbølgen, når foden rammer jorden. Støddæmpning kan ske på forskellige måder: skum med lavere eller højere densitet, gel, gummi: Alle disse teknologier er lige effektive, så det er ikke dette kriterium, du skal basere dit valg på, men snarere det niveau af støddæmpning, som skoen giver.
Med hensyn til terræn kræver løb på asfalt, som nævnt ovenfor, mere støddæmpning end trailløb.
Med hensyn til løbestil kræver en sko til hælafsæt mere støddæmpning end en sko til midtfodsafsæt, og det samme gælder for større løbere.
Pas dog på ikke at vælge en sko med for meget støddæmpning, da det kan gå ud over stabiliteten, præcisionen og frem for alt dynamikken. Det er op til dig at beslutte, hvilke funktioner du foretrækker. Det er alt sammen et spørgsmål om smag og prioriteringer.
FLEKSIBILITET
En skos smidighed udtrykker dens evne til at deformere sig for at følge dine bevægelser og variationer i terrænet. En smidig sko vil appellere til erfarne løbere, fordi den giver maksimal kontakt med underlaget. Omvendt giver en stiv sko mindre følelse, men er mere dynamisk. Den giver også bedre støtte til foden. Det er derfor den løsning, der skal overvejes for mindre tonede løbere og løbere med stor statur.
Under alle omstændigheder er det, som med støddæmpning, et spørgsmål om prioritering og smag.
Bemærk: I nogle år har der også været stive modeller designet til præstationsorienterede konkurrenceløbere med en kulstofplade, der fungerer som en fjeder. Den energi, der lagres ved nedslaget, frigives ved tilbagespringet, hvilket giver endnu lettere og mere effektive skridt. Disse sko bør reserveres til konkurrencer, da for hyppig og eksklusiv brug af denne type sko kan føre til skader.
STABILITET
Stabilitet er en af de vigtigste egenskaber ved en sko, men også en af de sværeste at vurdere, fordi den afhænger af en lang række faktorer som f.eks. skoens højde, dens fleksibilitet og dens form (mere eller mindre opretstående og omsluttende).
ÅNDBARHED OG VANDTÆTHED
De fleste løbesko er designet til at være så åndbare som muligt for at begrænse overophedning. Der findes dog nogle få modeller - primært Trail-modeller - med en vandafvisende eller endda vandtæt membran, som kan være nyttig til ture i regnvejr og/eller på fedtet underlag.
VÆGT
En klassisk sko vejer normalt mellem 250 og 300 gram. Over den vægt vil skoen kræve mere energi ved hvert skridt ... men den vil også være mere komfortabel med mere støddæmpning.
De letteste modeller (under 200 gram) er bestemt mere dynamiske, men på bekostning af komfort, støddæmpning, stabilitet og, til trailløb, beskyttelse. Desuden har disse modeller ofte en meget kortere levetid, ofte dobbelt så kort.
Bemærk: Hvad angår løbeskoens levetid, er der generel enighed om, at et klassisk par holder op til omkring 1.200 km, selv om dette tal naturligvis varierer afhængigt af den type udflugter, du foretager, hvor ofte du gør det, og din kropstype.
Par, der udelukkende er designet til konkurrence (også egnet til split-sessions på banen), har en meget kortere levetid på mellem 200 og 500 km, sjældent mere.
STØRRELSE
Det er både enkelt og kompliceret at vælge den rigtige skostørrelse, da den hovedsageligt er baseret på fodens længde.
For at finde ud af det skal du med foden fladt på jorden måle længden af din fod fra hælen til spidsen af den længste tå. Den mest pålidelige måling får du ved at placere din stærke fod på et stykke papir, markere de to ender med en blyant, fjerne foden og måle afstanden mellem de to mærker. For at være på den sikre side skal du lægge ca. 0,5 cm til længden og henvise til mærkets størrelsesguide.
Bemærk: Størrelserne varierer meget fra mærke til mærke. Din størrelse for et bestemt mærke svarer ikke nødvendigvis til den samme størrelse for et andet mærke.
Din fodbredde skal også tages i betragtning, især hvis du har meget brede fødder. I så fald kan det være en god idé at vælge den næste størrelse for at undgå ubehag. For at undgå dette tilbyder nogle mærker flere breddeindstillinger for den samme størrelse.
TILSPÆNDINGSSYSTEMET
Mens de fleste sko har et klassisk snøresystem, har nogle modeller kabler og stramning ved hjælp af en knop eller et mikrometrisk spænde, svarende til det, man ofte finder på cykelsko. En enkel og økonomisk måde at forbedre komfort, effektivitet og, i tilfælde af triatlon, hastighed i overgangsfaserne er at udskifte de originale snørebånd med elastiske snørebånd med hurtig udløsning. Fordelen ved disse er, at skoene kan tages på i løbet af få sekunder, og at trykket på foden er ideelt og konstant, uanset indsatsens længde og intensitet.
HVILKE SKO ER DE RIGTIGE FOR MIG?
Afhængigt af din morfologi, din måde at løbe på og dine mål skal du vælge støddæmpning, fleksibilitet, stabilitet eller lethed og et højere eller lavere drop.
- Fritid/begynder
Fokuser på komfort. En stabil sko med god støddæmpning, forholdsvis stiv og et drop på mere end 8 mm vil være perfekt til lejlighedsvise hyggelige udflugter uden risiko for skader. Vælg et par landevejs-, mix- eller trailsko, afhængigt af det miljø, du løber i. Hvis du er ude efter alsidighed, er et blandet par ideelt. Store løbere bør vælge en model med særlig god støddæmpning med et drop på 10 mm eller mere.
- Racerløb på landevej
Her er der fokus på lethed og performance. Afhængigt af din smag vil en meget blød eller meget stiv model med carbonplade passe til dig. Konkurrencemodeller er også ideelle til split sessions (på banen). Disse modeller er ofte minimalistiske og er primært forbeholdt korte distancer. Til længere distancer skal du kigge på specifikke maratonmodeller eller vælge en mellemliggende trænings-/konkurrencemodel.
- Vejtræning
Hvis du har en mere sportslig tilgang til løb med vægt på at forberede dig på dine mål, kan et lidt blødere par være en god måde at arbejde med din fodteknik på, især dit mellemfodsskridt. For at undgå skader skal du dog holde støddæmpningen på et rimeligt niveau. Holdbarhed er også vigtigere end lethed. En træningsmodel er også velegnet til langdistancekonkurrencer for løbere på mellemniveau (maraton på ca. 3,5 timer).
- Trail-konkurrence
Det hele afhænger af indsatsens varighed. Til korte ture (op til 20/30 km) vil et dynamisk letvægtspar give mening. På den anden side er hastighed ikke en afgørende faktor på lange stier og endnu mere på ultraløb. De vigtigste punkter at overveje er komfort, greb og stabilitet for at kompensere for de fodfejl, der uundgåeligt vil opstå med fysisk og mental træthed.
- Træning på stier
Vælg et par med tilstrækkeligt med crampons til terrænet og tilstrækkelig beskyttelse, især af forfoden. Hvis du regelmæssigt løber på landevej og i terræn og gerne vil gøre det hele i samme par, vil moderate crampons (4 til 6 mm) give dig et godt greb uden at gå på kompromis med din præstation på asfalt. Afhængigt af terrænet kan en mere sikker model med bedre ankelstøtte være interessant.
Découvrez tous nos conseils & Tutoriels
